Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Død, splat og pelsdyr - guldfiskens grufulde død


Beskrivelse


Alvin er i svømmehallen, da en zombiefisk bider sig fast i hans tå. Det er guldfisken Gert, der bruger gangsterlignende metoder for at overtale Alvin til at finde ud af, hvem der slog den ihjel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2018

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 25. maj 2018

Alvin er i svømmehallen, da en zombiefisk bider sig fast i hans tå. Det er guldfisken Gert, der vil have Alvins hjælp til at finde ud af, hvem der slog den ihjel. Fjerde bind i serien "Død, splat og pelsdyr", for 9-12 årige, der kan lide kæledyr, lidt spænding og et godt grin.

Guldfisken Gert er vant til at bestemme i akvariet og opfører sig som en ægte gangster. Den truer og terroriserer Alvin indtil han siger ja til at hjælpe. Alvin må tage med vennen Magnus til fest, i huset hvor mysteriet tog sin begyndelse. Serien handler om Alvin, der er Anubis' vogter af døde kæledyr. Hver bog handler om et nyt kæledyr, som Alvin skal hjælpe, hvad enten han vil det eller ej. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden; forrest i bogen er et resumé af, hvordan Alvin blev de døde kæledyrs vogter.

En spændende, lidt småskør, en anelse uhyggelig og ret sjov historie med en ægte zombiegangsterguldfisk. Bogen er godt skrevet i et let læst talesprog, og der er sjove tegninger i sort-hvid. Alvin kommer ud for skøre hverdagssituationer, som man vil kunne genkende fra sit eget liv. Alvin skal bare lige opklare et mysterie for en zombiefisk, uden at de andre opdager, hvad han laver.

Hvis du kan lide de andre i serien, vil du helt sikkert også kunne lide den her. Den første bog er Død, splat og pelsdyr - den sultne hamster vender tilbageMin store, fede zombieguldfisk. Hvis du vil læse mere om zombieguldfisk, så læs den her: Min store, fede zombieguldfiskHvis du kan lide de andre i serien, vil du helt sikkert også kunne lide den her. Den første bog er Død, splat og pelsdyr - den sultne hamster vender tilbage. Hvis du vil læse mere om zombieguldfisk, så læs den her: .