Docx

Hun lægger straks mærke til X og bliver forelsket. Forelskelsen er ikke gengældt. Hun kæmper med sit tab af kontrol og sin impuls til at hævne sig ved at skrive om alt muligt. Eksperimenterende og litterær biografisk roman om ulykkelig kærlighed, der inddrager kunst og performance i narrativet. Til læsere, der holder af udfordrende litteratur.

Hvis forelskelsen får alt til at forbinde sig til X, kan hun i det mindste bruge ham som noget, hun tænker med, til at generere tekst. At lave et narrativ er en måde at få kontrol på. Narrativet skaber en sammenhæng i det tilfældige, ordner det tilfældige. Hun flytter fra København til Berlin, skriver, går på Neues Museum, bruger kunsten til at få orden på sine kaotiske tanker, til at få kontrol over sine følelser. Hun sender teksterne til X, som efterhånden begynder at lege med. Hver sektion indledes med et billede, og tankerne om dem bliver en integreret del af fortællingen. Romanen er Franziska Hoppes skønlitterære debut.

Eksperimenterende og eftertænksom jegfortælling om en sort romance med en måske lykkelig slutning, om magt og begær, med een deltager, som integrerer sin ulykkelige forelskelse i kunst, performance og billeder, og som søger forløsning i kunsten.

Bjørn Rasmussen fordøjer også i Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet sin uforløste forelskelse i et eksperimenterende sprog.

Læs hele vurderingen