Musik / hip hop

DNA


Anmeldelser (4)


Lydtapet

d. 13. maj 2014

af

af

Jeppe Larsen

d. 13. maj 2014

"I en musikverden der er gennemsyret af jagten på det næste hit og det næste store navn kan man argumentere for at pladen måske mangler et eller to "glade", "festlige" og "muntre" numre, men forcen ved Per Vers er lige netop at han ikke giver køb på sit kunstneriske udtryk. Det kan være det giver ridser i Street-lakken, men det tror jeg i bund og grund Per Vers er fuldstændig ligeglad med. Det virker som om det har været langt vigtigere at få historierne ud, frem for at skabet "hittet". En yderst charmerende og sympatisk tilgang til musikken".


Gaffa [online]

d. 5. maj 2014

af

af

Maria Therese Seefeldt Stæhr

d. 5. maj 2014

"Der, hvor Per Vers og hans producere Embee og DJ Large virkelig rammer noget særligt, er i numre som Dum (Omvendt Intelligent) og Gennem Væggen. To meget forskellige numre, men fællesnævneren er måden, Per Vers arbejder med sin vokal. Den er mørkere og roligere i sin melodi end så ofte før. Det er en mere underspillet version af Per Vers, og uden at det skal lyde forkert, så er det meget klædeligt. Det gør, at man spidser ører og virkelig lytter til det, han kan. De store variationer på albummet gør imidlertid, at det desværre bliver lidt rodet".


Jyllands-posten

d. 5. maj 2014

af

af

Maz Plechinger

d. 5. maj 2014

"Originaliteten er stor på "Gokkejern", når der om en mandsling rappes: »det bliver over hans lig estillingsnævn/ nogensinde at slå på tæven som et fortidslevn.« Men for en af landets bedste rimsmede og den største udi spontan freestylerap er der for mange sløje rim, som når han på en styg sag om Jesu genkomst i Danmark rapper: »imens ifører han sig en betlers ham/ i nakken står der Made in Betlehem.« Forhåbentlig tager Per Vers sig selv i nakken og finder næste gang tilbage til sit normale niveau i tide".


Information

d. 6. maj 2014

af

af

Anna Ullman

d. 6. maj 2014

"Den underspillede Vers har aldrig været en bidsk køter, der står og bjæffer oppe i hovedet på lytteren. Men hvis han mere konsekvent skulle forløse pladens ambitioner, kunne man godt have ønsket sig en udvikling i lydbilledet, så det i højere grad imødekom det lyriske indhold. Det virker for eksempel lidt malplaceret, når han på »Find Mig Her« i sit velkendte drævende, tilbagelænede flow sætter spørgsmålstegn ved danskhed og nationalitet, mens jazzede blæsersamples i baggrunden finder salontonen. Det hele går til gengæld op i en højere enhed på den fænomenale »Dum (Omvendt Intelligent)«, hvor Vers, der af kulturparnasset er blevet tildelt den måske tvivlsomme rolle som »Danmarks kloge rapper« lader sine rim rikochettere imod trommehinderne som dum-dum-kugler".