Bøger / skønlitteratur / digte

Disse øjeblikke - i min stue : digte


Beskrivelse


Digte - om pauserne i hverdagen og forsøget på at indfange de flygtige stemninger, der er en del af vore beslutninger, og som fylder vore hukommelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 1998

af

af

Kent Skov

d. 23. sep. 1998

Den bibliotekarstuderende debutant Lise Marie Birk (f. 1975) lægger ud med 28 ganske afvekslende og sprogligt økonomiske digte. Disse øjeblikke har beyndelsens og spredthedens præg uden at være direkte famlende. LMB skriver om erkendt ungdommelig og søgende ubeslutsomhed både hvad angår levet liv og den digteriske proces, som fx. i åbningsdigtet "A": "(...)Af forståelig ubeslutsomhed/hopper jeg fra/ben til ben//(...)Der er år imellem/jeg tør tænke på/et nyt bogstav." Hovedtemaer er krop og natur vekslende mellem bevægelse og stillbilleder i en sart og feminin stil, men ofte for vagt til at mange af digtene for alvor fæstner sig. I samlingens eneste erotiske digt "Frosne jordbær" fornemmes den kraft og sanselighed, som trods et par belastede metaforer kan bringe LMB videre som digter: "Der ligger et kæmpe skib/og fylder det meste af min havn//Fuldstændigt oplyst af blødende engle/lyser det på mig i min nat//Nylonstrømperne klæber til min hud//Min hjerne knirker og gir sig/idet jeg smider den på puden(...)". Der er altså gode digte, der viser formsikkerhed og stramhed blandt de ikke færdigbearbejdede tilløb.



Informationer og udgaver