Bøger / faglitteratur / opskrifter

Din officielle Pokémon hæklebog : find din yndlingspokémon blandt 20 søde opskrifter


Beskrivelse


Hækleopskrifter på 20 forskellige Pokémon-figurer, fordelt på tre sværhedsgrader. For dem, der elsker at hækle amigurumi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2022

af

af

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 25. nov. 2022

Hækleopskrifter på 20 forskellige Pokémon-figurer, fordelt på tre sværhedsgrader. For dem, der elsker at hækle amigurumi.

Bogen starter med en oversigt over, hvilket udstyr og hvilke materialer man skal bruge for at komme i gang. Derefter er der en hækleskole, hvor man introduceres til de helt grundlæggende teknikker indenfor hækling, blandt andet de forskellige masketyper og indtagninger og udtagninger. Herefter følger nogle særlige teknikker, der er gældende for opskrifterne her i bogen, samt hvordan man monterer det færdige arbejde. De 20 opskrifter på Pokémon-figurer er inddelt i tre kategorier: nemme, mellemstore og avancerede. Man kan starte med at hækle den nemme Snorlax, derefter Pikkachu, der er mellemsvær og har man mod på en af de avancerede kan man prøve Lapras. Til hver opskrift følger der lidt fakta med om den enkelte Pokémon, skabeloner, billeder af de færdige dele og billeder af særlige teknikker, hvis nødvendigt.

En rigtig fin hæklebog, der appellerer til mange. Bogen er flot og opskrifterne lette at forstå.

Der findes et utal af bøger om amigurumi, blandt andet Et hæklet kongerige.