Bøger / skønlitteratur / roman

Din nytteløse kamp med verden


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Da marokkanskfødte Ali bliver valgt fra i sit job pga. sin muslimske baggrund, bliver han dybt ulykkelig og får en identitetskrise. Ali udvikler en depression og finder livets mening hos ekstreme miljøer i Frankrig. Tilslutningen til ISIS medfører fatale konsekvenser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2017

af

af

Hamide Kara

d. 1. nov. 2017

En tragisk historie om Ali som tilslutter sig ISIS, set fra arabisk synsvinkel. For dem, der gerne vil høre en anderledes historie om unge mænd der ender i kløerne på ISIS.

Fouad Laroui har forfattet en roman som består af en rammefortælling og sideløbende en historisk faktafortælling. Ali og Malika er flyttet sammen. Begge er uddannede, født i Frankrig og af marokkansk afstamning. Ali er uddannet programmør og arbejder for et fransk firma. Her får han en opgave der har forbindelse til forsvarsministeriet. Men pga. sin muslimske baggrund bliver han fravalgt og det fører ham i dyb depression. Situationen udnyttes af fætter Brahim som trækker Ali til ekstreme miljøer, hvor de møder en gådefuld mand. "Også Ali var han herre over. Alligevel var det ikke hans sprogbeherskelse, der gjorde størst indtryk på ham. Det var deres samtaler om Mellemøstens historie, arabernes historie, der fik ham til at tippe over. For Abu Zayd underviste dem også i historie." Ali rekrutteres af ISIS og bliver dræbt af ISIS, da han alligevel ikke vil være en del af terrororganisation. Dette fortælles sideløbende med terrorangrebet i Paris den 13. november 2015.

Velskrevet og interessant læsning, som bringer den arabiske fortid i erindring og gengiver en kærlighedshistorie som ender i tragedie.

En anden bog som også afdækker psykologiske mekanismer bag terrorisme og beretter om en ung mands forvandling fra borger til potentiel selvmordsbomber er: Sirenerne i Bagdad.



Informationer og udgaver