Bøger / faglitteratur / biografier

Dig og mig og Iben Clante


Beskrivelse


Om illustratoren Iben Clantes (1911-1985) liv og arbejde med fokus på sidstnævnte. Med mange eksempler på hendes tegninger i form af eksempelvis Pixi-bøger, påklædningsdukker, postkort og kravlenisser, og med en oversigt over de bøger hun har illustreret.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2019

af

af

Heidi Buur Pedersen

d. 29. maj 2019

De fleste kender stregen, men de færreste kender navnet bag de søde illustrationer fra bl.a. rim- og sangbogen Dig og mig og vi to - (28 sider). Til nostalgikere og papirsamlere er her historien om Iben Clantes liv og arbejde.

Iben Clante levede 1911-1985, og i fyrre år lavede hun illustrationer til børn, typisk med børn som motiver. Hun var en beskeden kvinde, der lagde vægt på, at hun var håndværker, ikke kunstner. Opvokset i en tegneglad familie, kom Iben i lære som tegner hos et reklamebureau, og tog også til Paris for at studere. Hun blev gift med kunstneren Henry Clante, og begyndte at arbejde freelance som illustrator til ugeblade. Senere illustrerer hun børne- og ungdomsbøger, både i Sverige og Danmark, og alle der har læst en klassisk Pixi-bog vil kende hendes streg. Påklædningsdukker, postkort og mange kravlenisser var også blandt den store produktion. Bogen er fyldt med eksempler på Clantes mange arbejder og indeholder også en oversigt over de bøger som Clante har illustreret. Forfatteren har tidligere udgivet Julefnat - en lille bog om kravlenisser.

Hyggelig udgivelse om en tegner der fortjener at få sit navn kendt. Via samtaler med familie samt seriøs research gennemgås Clantes privat- og arbejdsliv, sidste del fylder mest, og er også det mest interessante. Sprog og stil er kærlig og personlig, og A4-formatet passer godt til de mange billeder.

Biografi om tegneren Christel vil interessere de samme læsere.