Spil / computerspil

Detroit - become human


Beskrivelse


Adventurespil. Detroit, 2038. Følg tre androider gennem hver deres spændende og følelsesmæssige rejse fra kold robot til empatisk individ. Dine valg har inflydelse på de tre androiders skæbne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juli 2018

af

af

Finn Christiansen

d. 11. juli 2018

Science fiction adventurespil. Detroit, 2038. Følg tre forskellige androiders spændende rejse fra kolde robotter til empatiske individer. Dine valg undervejs bestemmer de tre androiders skæbne. For unge og voksne.

Spillet, som er udviklet af den succesfulde spildesigner David Cage, handler om tre forskellige androider, som man spiller på skift: Kara, en husholdningshjælp, der flygter med sin ejers mishandlede datter. Connor, en efterforsker-androide, der begynder at komme i etiske dilemmaer, hvilket påvirker dens dømmekraft. Og Markus, en kasseret sygeplejerske-robot, der reparerer sig selv og får evnen til at hacke/frigøre andre androider fra deres programmering. De tre androider, hvis historier krydser hinanden, kan overleve eller omkomme afhængigt af dine dialogvalg. Udover dialogen er der også quick time sekvenser og situationer, hvor man skal gå på opdagelse for at finde ting og information. Sproget er engelsk. Tekstet på dansk.

Dette er et fremragende spil, hvor både det komplekse og engagerende plot og det høje tekniske niveau imponerer. Plottet tager fat i relevante temaer omkring AI, og man sættes i plausible dilemmaer, hvor man skal træffe dramatiske valg, hvilket fører til gribende og mindeværdige situationer. Fantastisk grafik og stemmeskuespil. En interessant feature er, at man kan se egne valg op mod venners og andre spilleres valg. Eneste minus: styringen, som er lidt klodset. PEGI: 18 og ikoner for vold og sprog. Kan magtes fra 15 år.

David Cage's andre spil, fx. Heavy rainBeyond - two souls og Beyond - two soulsDavid Cage's andre spil, fx. Heavy rain og .