Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Detektivklubben på pletten


Beskrivelse


Krimi. Detektivklubben bruger her en efterårsferie til at deltage i afsløringen af et bankkup, men hvad var det, der gjorde gerningsmanden til forbryder.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 18. dec. 2018

Om detektivklubbøgerne virkelig varen fornyelse af børnekrimien, da de udkom i 1975, er et stort spørgsmål. Læst med nutidens øjne er disse to titler i hvert fald ren triviallitteratur:usammensatte personer og forenklede, usandsynlige handlinger baseret på heldige tilfældigheder og fremmede voksnes utrolige åbenmundethed over for de unge detektiver. Men alt det er jo også i ordeni en trivi, når den ellers er velskrevet, og det er disse detektivklubbøger, hvis man ser bort fra de minutiøse beskrivelser af lokaliteter og detaljerede redegørelser for alt fra automatiske døretil mannequinopvisninger. Men hertil kommer vrængbillederne af de populæreste 70'er-aversioner: ætsende udfald mod detailhandel, reklame, mode og popmusik. Butikscenterets vagter fremtræder nærmestsom sydafrikanske politisoldater. Lad gå med at det er unuanceret, men for de unge er 70'erne altså gamle dage. Alderen understreges også af den gammelkloge dialog detektiverne imellem. Hertilkommer komisk gammeldagspriser og angivelser og decideret forældede oplysninger om f.eks. butikstyveri. Nyudgaven har gode omslag af Sussi Bech, men ryggen holdt kun til første gennemlæsning.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lars Aagaard

d. 18. dec. 2018

Disse to, 4. og 6. del af serien, kunne måske have tålt genudgivelse i løbet af 80-erne, men årene har været hårde ved dem. Det dengang bæredygtige skelet af dansk socialrealisme er som hos etgammelt menneske blevet mere synligt med årene: der ligger et par social-engagerede kronikker drysset ud i teksten - og de fylder, tillige med en masse belæring. Kliché-romanen er der stadig i sinoprindelige, fortyndede form, men det er ikke helt nok, plottet er lidt for tyndt. Sprogligt er stilen for kommenterende, der undervurderer læseren og forsinker handlingen. Personskildringen skalikke være nuanceret i en trivialroman, og er det da heller ikke, men nogle af de voksne er sammenbagt af løsdele med for synlige sammenføjninger, for eksempel kriminalassistent Hartmann i - påpletten. Dialogen mellem de unge er meget lidt mundret og tynget af forfatterens forklaringer. Romanerne kan stadig læses for de sidste halve hundrede siders spænding, men bliver det efter minerfaring stadig mindre ogmindre. Muligvis skulle de nytegnede forsider af Sussi Bech kunne forny interessen, de dækker i hvert fald bøgernes action-del udmærket, bortset fra farverne, som erunderlige. Det ser ud som om det røde i trykket er falmet. Bagsideteksten er udmærket som appetitvækker. Typografien er ikke så god som i 1. udgave, linierne er længere, margenen smallere og satsenmindre overskuelig.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

P. Borre Larsen (skole)

d. 19. dec. 2018

Maj-Brit og Harrys far er blevet arbejdsløs. Han kan ikke holde denne tilværelse ud og beslutter at flytte med familien fra København til Odense, hvor der er arbejde. Detektivklubben må skilles, men de kan jo ses i ferierne. Denne 4. bog i serien foregår i et forstadsmiljø (betonbyggeri) til Odense. Byggeriet skildres som koldt og menneskefjendsk. Maj-Brit og Harry finder sig til rette og får nye kammerater. Leif og Robert besøger dem i efterårsferien, og i løbet af denne udspilles intrigen i butikscentret, som hører til byggeriet. Indholdet er noget tyndt, men der er nogle spændingsmomenter og en vis miljøskildring. Bogen vil blive læst. Piger og drenge fra 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Helge Scheuer Nielsen (børn)

d. 5. apr. 2019

I denne 4. detektiv-klub-bog er klubben delt, nogle af børnene må flytte til Odense på grund af arbejdsløshed. Handlingen foregår i et moderne bolig- og forretningscenter. Klubben prøver forgæves at opklare et bankkup. Der gives en god skildring af betonbyggeriets uhygge, forretningscentrets profitjagt og fiasco samt forretningsverdenens uheldige sider. Handlingen er lidt længe om at komme i gang, men bliver særdeles spændende undervejs. Bogen tilhører i modsætning til de tre første i serien den nye gruppe af omvendte krimier, på den måde at forbryderen ikke er en hård negl, men i dette tilfælde en samfundsskabt invalidepensionistskæbne. Vi ved vel ikke nok endnu om, hvorvidt børnene vil akceptere denne nye genre, men tvivlen bør komme bogen til gode. Et tiltalende og velskrevet forsøg på fornyelse. Ca. 11-15 år.