Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Det var ikke en busk


Beskrivelse


To venner stiger af et tog og går ind i en mørk skov. Hvad er det for nogle uhyggelige lyde, der er i skoven? Billedbog om uhygge og mørke, men også om venskab og tryghed. For børn fra ca. 5-7 år.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2022

af

af

Marianne Agger

d. 29. juli 2022

To venner stiger af et tog og går ind i en mørk skov. Hvad er det for nogle uhyggelige lyde, der er i skoven? Billedbog om uhygge og mørke, men også om venskab og tryghed. For børn fra ca. 5-7 år.

To meget forskellige venner står af toget ved sidste stop. Det er fuglen Tilde, der taler meget, og den store trold Torvald, der er helt tavs. Torvald fører an gennem den mørke skov hen til en hytte. Tilde, som er jeg-fortælleren, er bange for at være i skoven og stiller Torvald spørgsmål konstant. Da de når til hytten, falder Torvald straks i søvn, mens Tilde slet ikke kan sove. Da Torvald går udenfor, banker det på døren. Det er to små ugler, der har sagt de uhyggelige lyde. De vil gerne ind, da de fryser og er bange for "busken", som er Torvald. Det hele ender med, at alle bliver gode venner og sover trygt i hytten. "Det var ikke en busk" var nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2019.

Gys og hygge. Mod og rædsel. Det genkendelige og det ukendte. Tingene kan se ud på mange måder i denne fine billedbog, der ved første øjekast ser ret uhyggelig ud, men som viser sig at være en hjertevarm historie om venskab, tryghed og betænksomhed. Både teksten og de flotte, kunstneriske tegninger rummer også meget humor midt i al det mørke. Der leges med refleksioner, lys og mørke og forskellige vinkler, hvilket gør billedsiden rigtig interessant.

Bogen er helt sin egen, men kan dog minde lidt om fx Pelles lommelygte.


litteratursiden.dk

d. 16. aug. 2022

af

af

Line Hoffgaard

d. 16. aug. 2022

En sælsom billedbog, som pirrer nysgerrigheden og giver grobund for gode snakke. Denne originale og enten lidt eller noget uhyggelige billedbog - alt efter temperament - var nomineret til Nordisk Råd...


Børn & bøger

Årg. 75, nr. 8 (2022)

af

af

Eiler Jensen (f. 1946)

Årg. 75, nr. 8 (2022)