Det store stilehæfte

1. bog på dansk af ungarsk forfatter. Bogen foregår under en krig blandt civilbefolkningen. To drenge, tvillinger på ca. 10 år, evakueres til deres bedstemor på landet ved grænsen. Så sandeligikke en hvidhåret bedstemoder i en landlig idyl, men en grisk gammel ondskabsfuld heks, som ikke går af vejen for mord, i et landsbysamfund, hvor alles kamp mod alle råder. Børnene opfinder noglehærdningsøvelser, som gør dem i stand til at udholde alt, og at dræbe uden følelser. Da moderen kommer for at hente dem dræber bedstemoderen hende, fordi hun har brug for drengene, men senere,efter at bedstemoderen er død ('medlidenhedsdrab' fra børnenes side) slipper de over den strengt bevogtede og minerede grænse ved at bruge deres far som minesøger, medbringende de smykkeskattebedstemoderen har skaffet sig. Bogen er skrevet i et naivt, helt ufølsomt, refererende sprog: drengens stilehæfte-'dagbog'. Selv efter nøje granskning er det den mest ækle bog jeg har læst, menderfor kan bogens idenaturligvis ikke afvises: krigens virkninger på den civilbefolkning, der skal overleve bag fronten. Der er i bogen ingen personer med den mindste smule godhed på bunden - kunondskab, egoisme, meningsløs grusomhed, seksuelle overgreb og perversiteter. Ondt skaber ondt, men så meget?.

Læs hele vurderingen

Den ungarnske forf., Agota Kristof, der ikke tidligere er oversat til dansk, har her skrevet en grum fortælling om den vold og meningsløshed, som krigen afstedkommer. To små tvillinge-drengeevakueres fra byen og anbringes af deres mor på landet hos bedstemoderen. Her møder de en mistro og foragt, der parret med sult og kulde dikterer en rå og brutal opvækst. En emotionelt afstumpettilværelse i et lille landsbysamfund rulles derefter op i et nøgternt og lakonisk sprog 'forfattet' af de to drenge, der både magter at 'tilpasse sig' og lære spillets regler - for til sidst selvat anvende volden. En sær og foruroligende bog, der afdækker en værdinihilisme som følge af krig og undertrykkelse. Her synes tilværelsen blottet for (næsten!) alle etiske og moralske normer.Resultatet er så blevet et dystert og trøstesløst handlingsforløb, hvor man nærmest leder efter de forsonende træk, der kunne signalere medmenneskelighed og barmhjertighed. Det er ikke en bog, derplacerer sig ved siden aff.eks. Joffo's En pose kugler, men snarere en art psykologisk skitse, der som Heller's Punkt 22 eller Vonnegut's Slagtehalfem eller Børnekorstoget ensomt finder sin heltegen niche i det omfattende udbud af bøger, der har krigen som baggrund. Anvendelsesmulighederne må forsøges afstukket herudfra.

Læs hele vurderingen