Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det store møntrøveri


Beskrivelse


Krimi. Mens Stritte er på ferie hos mormor, bliver der stjålet en kostbar møntsamling, og en dreng er ved at blive kidnappet. Sammen med mormor prøver Stritte at finde forbryderne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. jan. 1997

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 31. jan. 1997

Forholdsvis let læst krimi med en overkommelig sætningsbygning for børn fra ca.10 år. Der er tale om en bagatel med vægt på det hyggelige og venlige og med en moderat spænding. Forbrydelsens brutalitet nedtones, mens stupiditeten fremhæves. Personerne er stereotyper og handlingen usandsynlig. Idyllen i et rart sommerhusområde brydes af et groft mønttyveri. Den ferierende, foretagsomme Stritte kaster sig begejstret ud i opklaringsarbejdet velvilligt assisteret af sin gæve mormor. De hjælper den rare, men tungnemme landbetjent med at fange tyvene og forhindrer oven i købet en kidnapning undervejs. Den noget stive omslagsillustration gør ikke meget for at sælge bogen.


Bibliotekernes vurdering

d. 31. jan. 1997

af

af

Flemming Dehn (skole)

d. 31. jan. 1997

Det store møntrøveri repræsenterer genren, som vi kender fra Jan-, Kim-, og Blyton-bøgerne. En mosaik, som rummer alle de kendte ingredienser: en frisk og modig 10/11-årig pige, sommerferie, en ukuelig mormor, forbrydere med kyllingehjerner, en ulykkelig dreng som er stukket af fra børnehjemmet og en betjent, som ikke er alt for hurtig i aftrækket. Men den klarer Stritte og mormor. Allere på feriens første aften i sommerhuset fortæller nyhederne, at der i nabolaget er blevet slået en mand ned, og hans kostbare møntsamling er stjålet. Er disse grove (skildret i bedste trivistil) forbrydere allerede over alle bjerge, eller er de lige i nærheden? Ja, de er næsten naboer til Stritte og mormor, mens de venter på deres falske pas, så...Selvfølgelig rummer bogen spændingsmomenter og er bygget godt op, så man hele tiden på skift følger "opklaringen" og forbrydernes grove adfærd. Det er sort/hvidt, godt/ondt og de kloge/de dumme. Det er spænding og smil, men bogen tilføjer ikke genren noget nyt.