Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det stjålne æg


Beskrivelse


Da Anori og hans søster Natuq er ude og lede efter den sjældne sten mannik, møder de en drage. Dragen har fået stjålet sit æg og har brug for deres hjælp. Men kan de hjælpe dragen? Og tør de?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2019

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 2. maj 2019

I Arktia bor de to søskende Anori og Natuq. De holder familien i live ved at finde de sjældne sten mannik, som de kan sælge for gode penge. På deres rejser efter mannik møder de sjældne væsner og store udfordringer. Fantasy-serie for børn mellem 8 og 10 år.

"Det stjålne æg" og "Ravnens rede" er de to første bøger i serien "Arktia", om børnene Anori og Natuq, som forsørger familien ved at finde og sælge de sjældne sten mannik. Under deres søgen efter mannik støder de ind i udfordringer og magiske væsner, som kræver stort mod at overleve. Bøgerne har et lix-tal på 8 og er selvstændige, afsluttede historier, som ikke skal læses i rækkefølge.

Det er to gode fantasy-bøger med masser af handling og spænding. Gode læseoplevelser med et lavt lixtal, magiske væsner, gys og magi. Rasmus Jensens illustrationer fanger stemningen i bøgerne godt og giver lyst til at læse bøgerne.

Er man vild med letlæste fantasy-fortællinger som disse to bøger, vil man også få gode læseoplevelser i serier som "Kvanulf fra Skovlandet, "Pigen med snogen" og "Drageriget Dragonia".


Weekendavisen

d. 14. juni 2019

af

af

Emil Blichfeldt

d. 14. juni 2019