Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Det sorte guld : Danmark og slaveriet


Beskrivelse


Med udgangspunkt i skibsdagbogen fra det danske slaveskib Fredensborg skildres handlen med slaver mellem Afrika og de vestindiske besiddelser gennem 200 år. Om livet om bord på skibet, slavernes vilkår og betydningen af handlen hjemme i Danmark.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2003

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 15. okt. 2003

Denne udmærkede supplerende bog med emnet Danmark og slaveriet ligner de øvrige i serien Ind i historien i sin opbygning. Den tager sit udgangspunkt i optegnelser fra den forliste fregat Fredensborg, og ud fra dem berettes om baggrund for trekant-transporterne mellem Guldkysten, De Vestindiske Øer og København samt de forhold, som man bød slaverne fra de var fanget til de arbejdede i plantagerne på De Vestindiske Øer. Bogen problematiserer den velstand, der skabtes herved, og som medførte mange af de kendte bygningsværker i dagens København. Bogen lever op til dele af de trin- og slutmål, der er opstillet efter 8.-9. klasse i historie. Optegnelserne fra fregatten Fredensborg er tydeligt markeret i teksten. De sidste 6 sider indeholder lærervejledning, relevant stikordsregister, litteratur- og billedliste samt tidstavle. Forrest er der indholdsfortegnelse. Bogen er skrevet i et mundret dansk og den er krydret med flotte fotos, farvemalerier og samtidige tegninger, der udgør hovedparten af bogens mange illustrationer. Disse understøtter fint indholdet. Den supplerer Kender du danskernes kolonier? (01/29), og kan erstatte Tropekolonier under Dannebrog (87/16). Til den historisk interesserede læser fra 13 år.


Folkeskolen

Årg. 121, nr. 9 (2004)

af

af

Hans Erik Berthelsen

Årg. 121, nr. 9 (2004)