Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Det skjulte hjerte


Beskrivelse


Billedbog. Snehvide og prinsens første bryllupsdag nærmer sig. Lykken trues af gammel ondskab, og Snehvide og dværgene må til de syv bjerge for at samle syv dele af kongerigets hjerte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2008

af

af

Inger Søndergaard

d. 4. nov. 2008

Romantisk og eventyrlig bog med rod i det velkendte Disney-univers for piger fra 5-8 år. Den placerer sig et sted mellem billedbog og højtlæsningsbog med meget tekst, der rummer mere end billederne fortæller.

David Cox har før skrevet to lignende eventyr Fortidens skygge og Det mørke bånd, 2007 i samme serie. Med udgangspunkt i et eventyr fra Disney digter han videre om kampen mellem det gode og det onde. Snehvide lever lykkeligt med sin prins på slottet. Lykken forstyrres da ondskaben vækkes til live, og et tjørnekrat truer med at kvæle kongeriget. For at redde kongeriget og kærligheden tager Snehvide og de syv dværge til de syv bjerge for finde og samle kongerigets hjerte. Det er på overfladen en dramatisk, romantisk og spændingsfyldt historie, men da den er fortalt i et opremsende sprog uden meget liv, virker den lidt uvedkommende. Den ret lange tekst er sat i en stor åben sats. Det er dialogen mellem figurerne, der især fortæller eventyret. De store illustrationer er i den genkendelige stil fra tegnefilmene. De er farvestrålende, men stive i deres udtryk og udbygger ikke historien.

Serietitlen Disney prinsesser dækker over et bredt og forskelligt udvalg af titler, der har det til fælles, at de handler om en eventyrskikkelse fra Disney-koncernen. Det er den første titel om Snehvide.

Der er ingen tvivl om, at piger fra 5-8 år vil synes om bogen. De får et romantisk eventyr om en begivenhed i Snehvides liv efter giftermålet med prinsen, men historien virker konstrueret og ikke særlig langtidsholdbar.



Informationer og udgaver