Bøger / faglitteratur / erindringer

Det siger sig selv : en charterrejse


Beskrivelse


Inden for bogens ramme, som er en 2 ugers charterferie på Tenerife, rejser forfatteren og maleren Jørgen Rytter (f. 1923) tilbage gennem sit liv med store personlige tragedier, men også et liv fyldt af rejser og oplevelser sammen med andre malere og digtere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2000

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 5. maj 2000

Bogens ramme er en to ugers charterferie på Tenerife. I rammen findes et forunderligt maleri, der er forfatterens erindringer. Et liv med personlige tragedier, ca. to år i tysk koncentrationslejr, et hus, der brænder ned til grunden og det smertefulde tab af en søn. Men også et liv fyldt med rejser og oplevelser sammen med andre malere og digtere. Det er ikke en kronologisk erindringsbog, det er andre mennesker, en udsigt eller andet der starter en tankerække, som så igen associerer til flere billeder. Forfatterens liv er stærkt præget af opholdet i koncentrationslejren, det har givet sår der rækker langt ind i sjælen, men ikke mindst hustruen er med til at holde ham fast ved livet og det lyse. Bogen er skrevet i en helt personlig stil, det er flotte billeder, der sprogligt bliver malet for læseren. Jørgen Rytter er både maler og forfatter. I tresserne fik han udgivet tre romaner Høst tidløs fra 1960, Violinspillerens søn fra 1964, Den lille død fra 1969 og prosadigtene Ellipse fra 1964 og nu efter tredive år erindringsbogen Det siger sig selv. En bog der giver eftertanke og som er værd at læse.


Weekendavisen

d. 8. sep. 2000

af

af

Jens Kistrup

d. 8. sep. 2000