Bøger / skønlitteratur / roman

Det perfekte bytte


Beskrivelse


Kriminalkommissær Luc Callanach og vicekriminalkommissær Ava Turner jager en uhyggelig og udspekuleret seriemorder, som skaber sand rædsel i Edinburghs gader. Guf for dem, som læser krimier om seriemord.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2022

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 26. aug. 2022

Kriminalkommissær Luc Callanach og vicekriminalkommissær Ava Turner jager en uhyggelig og udspekuleret seriemorder, som skaber sand rædsel i Edinburghs gader. Guf for dem, som læser krimier om seriemord.

Seriemorderen slår først til ved en rockfestival. Her får en stakkels frivillig sprættet sin mave op med et nærmest kirurgisk udført snit i maven. Ingen ser mordet ske, da de vuggende og dansende tilskuere er optaget af musikken, og gerningsmanden efterlader sig slet ingen spor. Kort tid efter bliver en skolelærer kvalt med sit eget uldtørklæde. Og igen er der hverken spor efter gerningsmanden eller oplagte motiver. Men er der mon alligevel skjulte sammenhænge mellem de tilsyneladende forskelligt udførte mord? Callanachs og Turners efterforskning tager fart, da graffitimalede ord dukker op, som tilsyneladende beskriver seriemorderens mord, før de bliver til bloddryppende virkelighed. Kan de to ihærdige politifolk nå at stoppe den ondskabsfulde seriemorder, før denne igen maler Edinburghs gader røde af blod? Det er Helen Fields anden krimi med den halvt franske, halvt skotske Luc Callanach som efterforsker. Første krimi hedder De perfekte beviser.

Spændende og underholdende seriemorder-krimi med et originalt og overraskende plot.

Kan sammenlignes med bøger af fx Mark Billingham og Val Mcdermid, der også har efterforskere på jagt efter den ultimative ondskab i skikkelse af mordere, som myrder løs i serier.