Gå til indhold



Det meningsfulde liv


Detaljer

Seneste udgave, bog


Sprog

dansk

Længde

315 sider

Udgivet

2008

Originaludgave

2003


Beskrivelse


Unge forskere og universitetsstuderende belyser ud fra forskellige fagtraditioner, hvordan over-individuelle sammenhænge som teknologi, sprog, politik, kultur, videnskab , etik, natur, Gud og menneskelige fællesskaber er medierne for et meningsfuldt liv


Anmeldelser (3)


26. sep. 2003

En antologi af 7 forskere/studerende fra Århus Universitet. Ud fra hver sit fagområde: litteratur, psykologi, filosofi, medicin, teologi og natur- og samfundsvidenskab, behandler de idéen om det meningsfulde liv i hver sit velformulerede indlæg. Selvom stof og argumentation er akademisk, kan alle indslag forstås af enhver seriøst interesseret. Som en fælles overordnet motivation bag antologien ligger der en kritik af nutidens fokus på oplevelser og selvrealisering og subjektiv vurdering som det der skaber det meningsfulde liv. Her mener antologien at det vil være mere frugtbart at pege på overindividuelle, objektive rammer og idéer som betingelser for et meningsfuldt liv - uden at den derfor låser sig fast på et generelt svar på spørgsmålet om livets mening. Fx citerer filosoffen Cecilie Eriksen Victor Frankl for at vende spørgsmålet på hovedet ved at se det som det spørgsmål, livet i hver skiftende situation retter til os, og som vi besvarer, ikke med snak og grublen, men med den til hver situation passende handling. Jeg må tilføje at alle indlæg er gode til at give konkret indhold til det der i komprimeret beskrivelse lyder luftigt og abstrakt. Et originalt og velargumenteret indslag i værdidebatten.

Lektørudtalelse

Af

Lise Lotte Larsen

Politiken

Af

Carsten René Jørgensen

d. 16. nov. 2003

Slagmark

Af

Katja Brøgger Jensen

Nr. 40 (2004)


Informationer og udgaver

Bog

2008