Bøger / faglitteratur

Det meningsfulde historiefag : historiebrugsdidaktik fra teori til praksis


Beskrivelse


Gennemgang af forskellige dimensioner af historiefaget, dets potentialer og en vifte af metoder til undervisning i faget. Der gives bud på konkrete undervisningsforløb og forslag til indhold - uanset om man er kommende eller nuværende lærer i 3. klasse eller 3. g.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2022

af

af

Boy Olesen

d. 7. okt. 2022

God og inspirerende bog, der vil være til stor hjælp for nuværende som fremtidige historielærere i grundskole og gymnasium.

Bogen insisterer på, at historieundervisningen skal være meningsfuld for eleverne og knytte an til dannelse både individuelt og i forhold til fællesskabet. For at vide hvem man er, må man vide hvor man kommer fra. Elevernes erfaringer og erkendelser er i centrum, og de skal arbejde undersøgende med fokus på refleksion og selvrefleksion. Bogens første tre kapitler er teoretiske - de øvrige kapitler indeholder eksempler og konkretiserer forslag til indhold og undervisning i praksis, fx introduceres begrebet historiebrugsdidaktik og begrebet sammenhængsforståelse. Løbende gennem bogen er der anskueliggørende figurer og bokse med fx refleksionsspørgsmål. Bogen lægger afstand til kanontænkningen. Der knytter sig en hjemmeside til bogen, der indeholder udfyldte planlægningsmodeller, forløb og supplerende arbejdsformer.

Velskrevet og vigtig bog, der helt sikkert vil blive en succes hos målgruppen. Det er værd at fremhæve kapitlet om den historiske fortælling, hvor der skelnes mellem den videnskabelige og underholdende fortælling. Det er en god idé, at bogen løbende markerer "Lærerens opgave", der beskriver masser af idéer og inspiration til undervisningsaktiviteter. Bogen afsluttes med en relevant definitionsliste over centrale begreber og en læsevejledning.

Bogen kan relateres til Historiedidaktik.