Bøger / skønlitteratur / roman

Det mærkelige hus


Beskrivelse


Kriminalroman.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

C. H. Henriksen

d. 19. dec. 2018

Det mærkelige hus hører til de sjældne eksempler på, at Agatha Christie til tider formår at løsrive sig fra sine yndlingsdetektiver, den herostratisk berømte Hercule Poirot og "spinster"opdageren Miss Jane Marple. Ofte krones disse forsøg med held, som det fx er tilfældet med Parker Pyne, skaber af livsindhold for ulykkelige mennesker, og det festlige par Tommy & Tuppence, hvis parodieren af kendte detektivskikkelser er meget vellykkede. Af mere problematisk karakter er den noget overnaturlige "mysterious" mr. Quinn, men han er dog ulige mere interessant end helten i nærværende epos, Charles Hayward, en højst jordbunden og respektabel ung mand, der meget mod sin vilje gennem sin forelskelse i en ung pige indvikles i dramaet omkring dennes rige bedstefaders død. Denne er utvivlsomt blevet myrdet, men af hvem. Hele hans familie har (naturligvis) grund til at ønske hans død, og vor unge helt undersøger alle muligheder, hjulpet af familiens yngste medlem, en satanisk ung dame.Opklaringen er overraskende (naturligvis), men alligevel helt i tråd med den øvrige handling, som på intet tidspunkt formår at hæve sig over det særdeles middelmådige. Man kan bestemt ikke kalde denne Christie-roman for en nødvendig anskaffelse.