Til bornholmere og besættelsesinteresserede

.

I Almindingen på Bornholm står en statue med 4 navne på øens faldne i modstandskampen. Mangler der nogle og hvilke? Herom handler bogen, der er delvist båret af indignation over påståede skjulte dagsordner bag valget, og at 5 synes "glemt". Indholdet består af en redegørelse for de i alt 9 personers skæbner, men virker trods journalistiske overskrifter ofte tørt og ustruktureret. Bogen bygger primært på samtaler, egenslutninger og avisartikler uden kildeliste eller noter, hvorved den for mig ofte får mere karakter af konspirationsteori end historieskrivning. Det synes aldrig præcist at fremgå, hvad forfatternes betingelser skal være for at stå på stenen. Så det kan være svært at se, hvorfor bogens bud på navneudvidelser er mere legitimt end det oprindelige udvalg, og hvorfor "sabotage" og uagtsomt manddrab med delvis karakter af sociale hævnakter/drengestreger eller fjumring med sprængstof/vådeskud berettiger til heltedødstatus. Bogen beskriver i modsætning til andre nogle tankevækkende unge meget amatøragtige modstandskæbner og giver et interessant indblik i, hvor håbløst udisciplineret og dårligt organiseret meget modstandsarbejde var, og hvor upopulært det tit stod i lokalbefolkningen, men desværre uden det sidste uddybes yderligere

.

Hovedværket om modstandskampen på Bornholm er Barfods Et centrum i periferien, 1976

.

Et lidt ustruktureret polemisk værk, som anfægter antallet af personer, der hædres på mindesmærket for modstandskampen på Bornholm

.