Bøger / faglitteratur

Det gemmer sig i blyanten : en bog om børns billedsprog


Beskrivelse


Teoretiske og praktiske afsnit om børns billedsprog samt forslag til, hvordan man kan inspirere og stimulere børn, der skal tegne - og hvordan man kan opmuntre børn, der ikke vil tegne. Henvender sig til pædagoger, indskolingslærere, forældre m.fl. som vil vide mere om at lave billeder med børn i 1-7 års alderen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. okt. 2000

af

af

Lene Kristiansen

d. 12. okt. 2000

Det er både en dejlig, spændende og meget inspirerende bog, Jytte Andersen har lavet. Om børns billedsprog og om hvordan vi bedst kan inspirere og støtte dem i at udtrykke deres tanker og følelser i billeder. Udgangspunktet er børn mellem 1 og 7 år, og JA veksler mellem egne overvejelser og erfaringer, over dagbogsnotater med små arbejdsoplevelser til rent praktiske anvisninger og materialelister. Man kan mærke, at hun har arbejdet med emnet i mange år (børnehaveleder og museumspædagog); hendes iagttagelser er præcise og hun kan virkelig formidle sin viden om børns oplevelser med dét at tegne. Både som et samspil med andre børn, men også som et mentalt redskab, en erkendelsesproces. Ikke fordi produktet har en værdi i sig selv. Hun fortæller, hvad man gør for børn, der ikke vil tegne, hvordan man ved at være lyttende og åben kan opnå en hel anden indsigt i processen og hvor mange faktorer der spiller ind i en evt. tolkning. JA skriver i et let tilgængeligt sprog og har bud til alle, der har med børn at gøre incl. forældre og bedsteforældre. Bogen er i tværformat og fyldt med vidunderlige børnetegninger, der for en gangs skyld får den plads, de fortjener At børn bliver gode billedlæsere af at lave billeder er et andet og ikke uvæsentligt aspekt!.


Jyllands-posten

d. 4. jan. 2001

af

af

Jane Flarup

d. 4. jan. 2001