Bøger / faglitteratur / analyser

Det er mageløst! : H.C. Andersens syn på kreativiteten


Beskrivelse


En undersøgelse af H.C. Andersens syn på kreativiteten belyst ved hjælp af 9 eventyr og historier. Og om hvordan vi kan lære af Andersen og gøre vores liv mere intenst, farverigt og spændende.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. mar. 2005

af

af

Marianne Jensen

d. 21. mar. 2005

H.C. Andersen og hans eventyr kan lære os noget om kreativitet som middel til at klare livet og dets udfordringer. Det er psykologen Ole Leimands tilgang, som han kalder nytteorienteret. Første halvdel af bogen er en gennemgang af ni eventyr, og tredje del handler om fantasien. Disse to afsnit er causerende og veloplagte, undertiden tankevækkende. Men de er flere steder indforståede og springende i fremstillingen, som har mange, lange fodnoter, der ville have gjort sig bedre, hvis de var blevet indarbejdet i teksten. Den midterste del af bogen er en gennemgang af flere litteraturvidenskabelige analyser af Andersen. Leimand kritiserer analyserne for at være alt for bundet af strømninger i den tid, de er skrevet i, og kalder bl.a. en af dem "vulgære, materialistiske overgreb". Hans kritik er polemisk og forenkler flere steder analysernes udsagn. Forfatteren har i mange år beskæftiget sig med H.C. Andersens syn på kreativitet og har skrevet adskillige fagpsykologiske artikler, bl.a. er bogens tekst om Klods Hans en bearbejdet version af en artikel, som har været trykt i et par tidsskrifter. Bogen er for lystlæsere og psykologiinteresserede, mens den polemiske stil gør det problematisk at bruge bogen til opgaveskrivere på gymnasieniveau.


Nordica

Bd. 22 (2005)

af

af

Mogens Brøndsted

Bd. 22 (2005)