Det er ikke mig - jeg sværger!

Filmen fra 2008 vandt publikumsprisen CPH:PIX 2009. Altså et godt skulderklap ved den københavnske, internationale filmfestival til noget så forholdsvis sjældent på vore breddegrader som en canadisk film. Og en grænseoverskridende sådan, for selv om hovedkarakteren er 10 år, er der tale om en morbid, undertiden uhyggelig, men altid munter skildring af et presset barns genvordigheder. Filmens målgruppe er altså et nysgerrigt publikum, der vil vide at værdsætte en sublim fortalt, meget original historie og dermed filmkunst i voksen børnehøjde.

Léon og storebror er ved at gå til af bekymringer. Far og mor skændes, så det brager, og mor påtænker at realisere sig selv i et solbeskinnet græsk drømmeland. Året er 1968, Grækenland styres brutalt af et militærdiktatur, og far kæmper som advokat for menneskerettigheder! Léon reagerer på den forestående skilsmisse ved ildspåsættelse, hærværk, tyveri, selvmordsforsøg og løgnehistorier på stribe.

Filmen bygger på to bøger af forfatteren Bruno Hébert, og tonen af fortvivlelse og dødsdrift i en på mange måde absurd munter indpakning kan svagt minde om den kulsorte humor i Hal Ashbys kultklassiker Harold og Maude, 1971. Men dybest set er den desperate Léon i slægt med den sammenbidte oprører Antoine i Francois Truffauts Ung flugt, 1959 og den lille reflekterende Ingmar i Lasse Hallströms Mit liv som hund, 1985.

En sjælden perle af en film, som anbefales uforbeholdent. Munter og alvorlig, klog og fandenivoldsk.

Læs hele vurderingen