Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det er altså mig, Polli!


Beskrivelse


Polli er næsten 13 år, og mens Minun tilbringer sommeren i Marokko, besøger hun farmor med Consuelo og tænker over livet imens.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2005

af

af

Elisabeth Bennetsen

2005

Femte og afsluttende bind i serien om den hollandske pige Polli. Det er en tænksom og reflekterende bog med en stille og udramatisk handling om den nu næsten 13-årige pige, som på mange måder er ret atypisk for sin generation. Hun har fx ikke mobiltelefon. I det hele taget er der ikke meget pubertet over hende endnu. Hun er mere optaget af sine komplicerede familieforhold med den flippede, buddistiske far, moren og hendes nye parforhold og kærligheden til farmor og vennerne. Handlingen består i små ting, som Pollis og hendes mexikanske venindes ret morsomme besøg på farfars grav, hvor Consuelo har en lidt anden tilgang til det med kirkegårde, end vi ellers plejer at have her i Europa. Pollis kæreste Minun er på besøg i sit hjemland, hvor han skal møde sin tilkommende. Et besøg som klart optager Polli en del, og hvor hun i stilhed håber på, at denne kommende brud kunne komme ud for et kameluheld. Heldigvis for hende bliver det ægteskab aflyst af mere fredelige årsager. Polli selv kommer gennem livet ved at være varm og poetisk og selv om det er en stille bog med små indlagte digte, har den også en særegen charme, som man fanges ind af. En hurtigt læst bog for piger fra 9-10 år.