Bøger / faglitteratur / essays

Det bedste af det bedste


Beskrivelse


Søren Ryges bedste historier om ganske almindelige og ualmindelige danskere. Henvender sig til læsere af personlige anekdoter og historier fra den danske muld.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2022

af

af

Hamide Kara

d. 4. nov. 2022

Søren Ryges bedste historier om ganske almindelige og ualmindelige danskere. Henvender sig til læsere af personlige anekdoter og historier fra den danske muld.

Søren Ryge, tv-vært og forfatter, skriver indledningsvist om sin låge ud til marken, som han fik kunstneren Jørn Larsen til at lave og som i dag er en uadskillelig del af hans have og hus. Med overskrifter som "Holger lillebil", "Kampen mod tidevandet", "Leif den stadig lykkelige", "Vore guldhorn", "Anders Knokkelmand", "Jens koklipper", "Valborg fra Bjerregrav", "Ryges dødsrute" mv. har Ryge samlet tidligere trykte og udgivne historier og samlet de bedste af de bedste i værket med en her-og-nu efterskrift. Blandt historierne finder man fx Jytte Jarl, hvis bekendtskab gjorde at Ryge fik lært om heste, landmanden Leif den Lykkelige i St. Heddinge som Ryge mødte ifm. et interview til fjernsynet, de daglige måltider i barndommen, hunden YoYo m.m. Bogen er udstyret med private fotos, epilog samt liste over tidligere udgivne bøger, hvor historierne også har været udgivet.

Søren Ryges evner som formidler og historiefortæller kender de fleste, hvis ikke fra bøgerne så fra fjernsynet. Bogens reportager og portrætter om forskellige danskere Ryge har mødt, formidles med et nærværende og personligt sprogbrug. Man føler, at man sidder i samme rum som Søren Ryge, som er indbegrebet på dansk natur og slow living.

En anden bog med historier om almindelige danskere er: Folk og fæ på glatis.