Bøger / faglitteratur til børn

Det Arabiske Forår : folkelige protester og politisk opbrud i den arabiske verden


Beskrivelse


Denne bog handler om Det Arabiske Forår og de meget modige, overvejende unge demonstranters krav om forandring i de arabiske diktaturer. Den beskriver, hvordan demonstrantionerne forløb, og hvordan de kunne formå at ryste den politiske grundvold i Egypten, Libyen, Syrien, Tunesien og Yemen. Gennem et snit ned i Den Arabiske Verdens historie og politik giver bogen et grundlag for at forstå Det Arabiske Forår - med fokus på den almindelige arabers bevæggrunde. Bogen gennemgår, i hvilken grad demonstranternes forhåbninger er blevet indfriet ved at beskrive forløbet efter Foråret i de tre fokuslande Egypten, Syrien og Tunesien. Centrale temaer i bogen er: motivationen og det store mod hos de overvejende unge demonstranter og et blik på andre faktorer, der gjorde, at Det Arabiske Forår skete netop i 2010-11 livet i de arabiske diktaturstater, herunder hvordan det er at være borger i et land med enorm politisk og økonomisk korruption politisk islam og Foråret, herunder en afdækning af islamismens teologi og ideologi og forskelle og ligheder mellem salafisme og islamisme hvad islamisme og religiøse konflikter har betydet for udviklingen efter Foråret, herunder konflikter mellem islamister og sekulære muslimer en kort gennemgang af Den Arabiske Verdens historie med et fokus på opbygningen af strukturerne i diktaturerne, som demonstranter ønskede at gøre op med forholdet mellem Danmark og de arabiske stater og befolkninger.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2014

af

af

Per Månson

d. 5. maj 2014

Bogen er primært rettet mod de samfundsfaglige gymnasiale uddannelser, men kan også bruges tværfagligt sammen med fx religion. Også for den almindeligt interesserede læser giver den et godt overblik.

Forfatterne har tidligere skrevet bl.a. tidsskriftartikler om Mellemøsten. I denne bog gennemgås de arabiske stater, der har været udsat for folkelige opstande, Tunesien, Egypten, Libyen, Yemen og Syrien, der indledes med et kort rids af revolternes forløb. Dernæst gives et bud på, hvorfor der ikke har været oprør i alle arabiske stater. Efter et historisk tilbageblik sættes der fokus på de tre første stater med temaer om salafisme i Tunesien, kvinders stilling i Egypten og Syriens brogede sammensatte borgerkrig. Bogen er velformuleret og tilpas afbalanceret til, at eleverne selv kan fylde op med egne synspunkter og diskussioner. Den er godt illustreret og slutter med omkring 30 sider kilder samt litteraturliste over overvejende danske materialer.

Bogen Mellemøstens nye verden fra 2013 er grundigere, men fokuserer mere på det egentlige Mellemøsten og har dermed fx ikke Tunesien med.

En glimrende og aktuel bog til undervisningsbrug og for almindeligt interesserede.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 29. juli 2014

af

af

Niels Christian Hebsgaard

d. 29. juli 2014