Bogen er en selvstændig fortsættelse af Forgården. Et af hovedtemaerne er forholdet mellem forældre og voksne børn, der skildres i forskellige udgaver. Man følger nogle af personerne fra Forgården, hvilket giver forf. lejlighed til at fortælle om forskellige miljøer og aktuelle samfundsproblemer: Kriminalitet, narkotika, minoritetsproblemer som grønlandsk pige i Danmark, tyrkisk fremmedarbejder, der er forelsket i dansk pige. Alt meget realistisk fortalt - men det kan knibe med at fastholde den røde tråd i handlingen. Hans holdning over for de uheldige elementer er præget af forståelse for de sociale mekanismers indflydelse på den enkelte. Men det forekommer mig, at Bech Nygaard's konklusion til syvende og sidst er, at det går godt, hvis almindelig borgerlig moral følges og man i øvrigt viser større toleance over for hinanden. Der er ikke i bogen opfordring til at ændre forholdene i fællesskab. Det kunne være interessant at få belyst, hvad der betinger hans store popularitet-haner vel en af de mest læste forfattere på mange biblioteker.