Bøger / faglitteratur / billedværker


Beskrivelse


Beskrivelse af 16 kreative boliger som tilhører danske profiler med relation til modebranchen i England, USA, Italien og Danmark, og om deres karriereforløb, holdninger til arbejde, hjem og familie.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Sanne Caft

2007

En udpræget coffee-table-bog, der i stort format udstråler lækkert design og kig ind bag gardinerne. Designerhjem er mangefacetterede, og de mange fotos af nærbilleder af nips eller heltotal af stuer viser de individuelle karaktertræk ved hver enkelt. Bogens blanding af 99.4 og Bo Bedre vil appellere til læsere af indretningsbøger og -blade.

Bogens store format understreges af en sort forside med et postkortstort foto af et stylet køkken i centrum. Bagsideteksten lover "en beretning fra 16 kreative boliger, som tilhører markante, danske profiler med relation til modebranchen...". Ud over et ultrakort cv ved hver tegnes et portræt af designerne på 1 1/2-2 siders tekst samt mange fotos. Malene Birger, Lene og Søren Sand, Else Gug og Uffe Frank viser, at det er de tunge "drenge" i modebranchen, der portrætteres.

Med sit fokus på valg af indretning og møbler, minder den om mange nyere indretningsbøger. Men med sit fokus på den enkelte designer skiller den sig lidt ud, idet dens eklektiske indhold vil kunne give en bred inspiration, hvad enten man er til minimalisme eller romantisk fransk bondeidyl.

Bladrebog om boliger beboet af danske superdesignere. Den er indbydende og inspirerende på den overfladiske måde, som præger en bog, der har fokus på 16 forskelllige hjem på 200 sider. Lidt tekst, mange fotos. Kan supplere samlingen af inspirationsbøger.