Bøger / faglitteratur til børn

Der var engang - masser af dinosaurer


Beskrivelse


Om hvor og hvornår de forskellige dinosauer-arter levede, hvorfor de uddøde, hvor den store meteorit ramte jorden, hvem der var størst og farligst, om de var brune eller lyseblå, og hvad et fossil er.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2009

af

af

Steen Agger

d. 13. mar. 2009

Denne alternative bog om dinosaurer henvender sig til børn fra 10-årsalderen, som kan lide at læse om de spændende fortidsdyr på en humoristisk måde. Den kan også fungere som oplæsningsbog for børn omkring indskolingsalderen.

Først lidt om illustrationerne: Som bekendt kender man ikke noget til dinosaurernes farver. Det har denne bogs (svenske) forfatter/tegner benyttet til at give fortidsdyrene alverdens fantasifulde kulører. Lidt skørt måske, men ganske sjovt. Samtidig er brødteksten tilsvarende frisk og morsom. Dyrene inddeles i forskellige "familier" som fx langhalseslænget, hornslænget, hanekamsslænget og kødslænget. De enkelte dyr er forsynet med talebobler, hvor de fortæller om sig selv. Men det er ikke kun skæg og ballade. Læseren vil også få meget at vide, ikke kun om dinosaurerne og deres forsvinden, men også om pladetektonik, fossiler, findesteder og fortidsdyrenes nutidige efterkommere. Bagest er der bl.a. to opslag med faktaoplysninger om dinosaurer med forklaringer på deres mærkelige navne.

Denne bog adskiller sig fra mange andre bøger om emnet med sine anderledes tegninger og muntre tekst.

En anderledes bog om dinosaurer, som vil appellere til elever, der ønsker at tilegne sig viden om fortidsdyrene på en underholdende måde.



Informationer og udgaver