Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Der var engang en krig


Beskrivelse


Lasse på 11 år er meget dygtig til at spille skak. Skakspillet hjælper ham til at blive gode venner med mors nye kæreste Farid.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 1996

af

af

Bente Nielsen

d. 18. apr. 1996

Det er en god lille bog, som den iranske herboende forfatter har skrevet. Den er anderledes end hans øvrige bøger, der i høj grad handler om iranske flygtningeges forhold i Danmark. Bogen handler om Lasse på omkring 11 år. Han har svært ved at vænne sig til, at hans mor og far ikke længere bor sammen. Derfor har han også svært ved at acceptere sin mors nye kæreste, den iranske Farid. Lasse er imidlertid overordentlig dygtig til at spille skak, og han og Farid mødes omkring skakspillet. Først fjendtligt, men senere, da Farid fortæller Lasse myten om skakspillets oprindelse, bliver de venner. Bogen er meget velskrevet og let at gå til. Den beskriver Lasses følelser nænsomt og løser konflikterne på en fin måde. Layoutet er meget læsevenligt, og sproget er nuanceret, men let at læse. Den fotografiske forside tillige med bagsideteksten giver en god indfaldsvinkel til bogen, men titlen leder nemt tankerne hen på en anden form for krig end den symbolske skakkrig. Bogen kan læses fra 10 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 1996

af

af

Lars Damm Jensen (skole)

d. 18. apr. 1996

En bog om at vinde over sig selv og acceptere store forandringer i tilværelsen. Hovedpersonen, den omkring 11-årige Lasse, bor alene med sin mor. Faderen er flyttet og moderen får en ny kæreste, Farid fra Iran, og det er mere end Lasse kan klare. Han er en dygtig skakspiller og gennem spillet accepterer han til sidst Farid, der også spiller skak og han fortæller Lasse en spændende indisk myte om skakspillets oprindelse. Bogen tegner - trods tekstens ringe omfang - et fint portræt af en dreng i krise, en dreng, hvor tilværelsens faste grundlag er smuldret. Teksten er læsepædagogisk bearbejdet med åben sats, korte linier og korte sætninger. Handlingen er bygget kronologisk op med stigende spændingskurve og en slutning, hvor Lasse accepterer Farid uden at miste kontakten til sin far. Bogen kan læses på mellemtrinnet, hvor læseren har let ved at identificere sig med hovedpersonen. Den er velegnet til både selvlæsning samt i emner omkring bogens tema, og her kan den lægge op til konstruktive samtaler. Desværrer tror jeg ikke, at forsiden, der viser et foto af Lasse ved skakbrættet, kan "sælge" bogen.


Politiken

d. 25. feb. 1997

af

af

Klaus Rothstein

d. 25. feb. 1997