Der er ingen ende på Paris : den reviderede udgave

Naturligvis bør denne bog anskaffes i alle lidt større biblioteker, men bortset herfra er disse erindringer fra beg. af 20'erne da Hemingway levede i (og oplevede) Paris, optaget af sin begyndende forfattervirksomhed, sine omgivelser, sin elskede kone og lille søn, fattig men lykkelig, ikke noget overvældende betydeligt værk. Der er skarpe, ofte ret maliciøse men meget vittige, som helhed noget overfladiske portrætter af de kolleger han traf på eller omgikkes, f. ex. Madox Ford, Gertrude Stein, Ezra Pound og Scott Fitzgerald. Forelskelsen i ungdommen, mulighederne, i Paris og i arbejdet er smittende, men fraset et enkelt - det sidste og smukkeste - afsnit har skildringen et lidt upersonligt præg. Alligevel - lidt klogere på manden bag myten Hemingway er man trods alt efter læsningen.

Læs hele vurderingen

Hemingways erindringer om sine år i Paris er en klassiker. Den er for alle litteraturelskere og burde læses inden eller under Paris-turen. Den giver indblik i 1920'ernes Paris og ikke mindst i Hemingways liv og skriveprocesser.

Ernest Hemingway (1899-1961) boede i perioden 1921-26 med sin første kone, Hadley, i Paris. Her havde han nogle kreative og inspirerende år, hvor han færdedes i kunstnermiljøet. De var unge og fattige, men lykkelige, selv om der lurede fristelser som alkohol, hestevæddeløb og nye kærlighedsmøder. Han skriver bl.a. om sine oplevelser og møder med Gertrude Stein, Ezra Pound og Scott Fitzgerald. Ikke mindst er den en enestående indsigt i en spirende ung forfatters arbejde, liv og skriveprocesser, hvis hensigt det var at skrive en sand sætning. Der er en varm og forelsket stemning til stede: i byens liv, caféerne, i årstidernes skiften, i det enkle men alligevel svære liv, fordi han selv var undervejs til at blive skønlitterær forfatter. Bogen er nyoversat af Mich Vraa. Der er et udførligt forord om den reviderede udgave og efterskrift af Bjørn Bredal.

Bogen blev udgivet posthumt i 1964 og var redigeret af hans fjerde kone, Mary. Denne udgave er redigeret af sønnen Patrick og barnebarnet Seán. Bogen er nyoversat, der er tilføjet nye kapitler og flere kapitler er blevet revideret. Den tidligere udgave bør gå på magasin.

Det er et mesterværk af Hemingway, nyredigeret og nyoversat om hans lykkelige år i 1920'ernes Paris. Et must inden turen går til Paris.

Læs hele vurderingen

Dette er forfatterens (1898-1961) erindringer fra sit ophold i Paris i årene 1921-26, med omtale af litterære berømtheder og et lykkeligt liv med kone og barn. Bogen har stadig appel til læsere af erindringer og sælger sig selv på navnet, Hemingway fik Nobels litteraturpris i 1954.

Her får læseren et kig ind i Hemingways arbejdsværelse, samt anekdoter om forfattere, som han havde omgang med i Paris, fx. Gertrude Stein, Ezra Pound, James Joyce og Scott Fitzgerald. Især sidstnævnte er der et herligt kapitel med, hvor de to tager en tur til Sydfrankrig for at hente Fitzgeralds bil. På turen afsløres allehånde hemmeligheder og de to tager godt for sig af de våde varer. Faktisk er beskrivelsen af det kulinariske et gennemgående træk romanen igennem, hvor og hvad Hemingway spiser og drikker, når og mens han arbejder. Hans unge kone og lille barn er som et par statister, der lige akkurat omtales.

Hemingway gjorde bogen færdig i 1960 - den blev først udgivet i 1964 efter diverse revideringer. Bogen er udkommet flere gange i Danmark og er købt af flere biblioteker. Bogen minder i emne, men ikke stil, om Henry Millers Krebsens vendekreds, der netop handler om Millers ungdomsår i Paris og New York i 1920'erne.

Hemingways beretning fra årene i Paris er en dejlig og menneskeklog skildring af byens charmerende miljøer og kunstnere fra en tid, hvor han var ung og med mod på livet. Kan bruges til interesserede i erindringer og klassikere.

Læs hele vurderingen