Der er et håb i mit hoved

Med i gns. ca. to bøger om året har M.L. siden debuten i 1971 markeret sig stedse stærkere i den yngre danske lyrik. Nærv. bog er den første fra hende i år, men til gengæld fyldigere end nogenforud, 147 s. M.L. taler stadig i ærlig, overbevisende solidaritet hverdagsmenneskenes sag på sin indtrængende og enkle facon. Som politisk og social digter er hun sympatisk ved sin ro, sindistance, sin ikke-aggressivitet. Men samtidig helt klar og bevidst: Vi - lønslaverne - er styrede på flere planer, vi kæmper en ulige kamp med tiden i den daglige opsplitning mellem arbejde ogfritid, vi kender kun til smagen af frihed, og da er den stjålen og under pres; vi er kun weekendturister i dét land, dén natur, vi alle kommer fra, og uden forbundethed med hvilken tålelig harmoniikke er mulig. Løsninger har M.L. ingen af, men håbet om kollektiv styrke til forløsende, frigøren-de udveje er den uudtømmelige kilde til fortsat liv. Frem for alt vil hun og tror hun på varmen ognæstekærligheden som denstærkeste og eneste mulige kraft til fælles overlevelse. Enkelte ting i denne sml. er svage/dårlige (tenderer klynkende tryghedsnarkoman!) og kunne ønskes udeladt, ja sletikke begået af en M.L. - som til trods herfor bør købes som hidtil.

Læs hele vurderingen