Bøger / faglitteratur

Depression - og hvad du selv kan gøre


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Lettilgængelig bog om depression - og hvad du selv kan gøre. At være deprimeret er noget af det mest ubehagelige, man kan tænke sig. Mennesker, der har været igennem en svær depression, siger ofte, at det er det værste, de har oplevet, og at de vil gøre alt for at undgå en ny depression. Depression er en hyppig og alvorlig sygdom, der mere end noget andet nedsætter livskvaliteten og belaster den enkelte, familien, arbejdspladsen og samfundet. Men depression kan behandles - og der er meget, man selv kan gøre. Bogen er skrevet til mennesker, der er ramt af depression, pårørende, arbejdsgivere og andre med interesse for menneskets psyke og for hjernens funktioner.

Indhold

12 punkter om depression ; Symptomerne - hvordan opleves depression? ; Diagnoserne - de forskellige depressionstyper ; Den farlige stress ; Årsager til depression ; Hvad kan du selv gøre? ; Hvem behandler depression? ; Psykoterapi ; Medicinsk behandling ; Andre behandlingsformer ; Arbejdsrelateret stress og depression ; At være pårørende


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. jan. 2011

af

af

Maria Björnsdóttir

d. 17. jan. 2011

Kort, saglig og overskuelig oversigtsbog om depression : symptomer, diagnose og behandling. Kan bruges af alle, der har kendskab til én med depression eller arbejdsrelateret stress.

I 12 korte, lettilgængelige kapitler gives en indføring i depression. Man kommer fint rundt om symptomer, processen med at få stillet en diagnose, de forskellige typer af depressioner, årsagerne til depression, behandlingsmetoder, stress og hvad man bør gøre som pårørende til en depressions- eller stressramt. Bogen er udgivet af Psykiatrifonden. Det understreges, at depression er en sygdom, mens stress er en belastningstilstand, som blandt andet kan føre til depression. Bogen er rigtig god at begynde med, hvis man vil vide noget om depressioner, og hvordan man kommer i behandling. Afsnittene om stress og arbejdsrelateret stress vil også være gode at orientere sig i for mange. Man kan både læse bogen fra ende til anden, eller søge oplysninger i de enkelte kapitler. Der er ikke noget register, men kapiteloversigten er meget sigende, ligesom første kapitel giver en indsigt i bogens opbygning og emner.

Psykiatrifonden har udgivet flere andre bøger om depression og stress. Blandt andre Depression af Jes Gerlach i 2006. Se også Værd at vide om depression skrevet af Jørgen Møgeltoft og udgivet af Sind i 2009, omend den er væsentligt kortere (39 s.).

En rigtig god bog at have i samlingen om depression. Lettilgængelig, overskuelig og saglig.