Fortsætter Nabots sten som 4. del af den store, allerede klassiske romancyklus fra Norrland med bygningen af jernbanen som rød tråd. Årene er 1892-93, og der sker store omvæltninger i detlille tidligere stillestående samfund med Didrik og Anna-Stava som centrum. Såvel naturen som menneskene berøres af jernbanen, opkøb af skovene, forretningsinteresser, økonomiske stridigheder,intriger, der skaber røre. Som sædvanlig føler man med disse mennesker, lever med i deres liv og deres bekymringer, følger interesseret den udvikling, der sker blandt dem, og i dem, ved indførelsenaf de »moderne tider«. Det er en malerisk og særpræget bog, som giver sin læser stort udbytte, selv om den er krævende læsning med sin brug af bibelcitater, særprægede syntax og sin sine stedernærmest lyriske form. Bogen kan efter min mening ikke læses uafhængigt af de foregående bind.