"Kære læser, som jeg ikke kender og som måske slet ikke findes: Jeg skriver ikke for din skyld, men for min egen." Sådan starter historien om Ivan Isaenkos liv på Mosyr Hospital for Alvorligt Syge Børn. For voksne læsere

.

I 17 år har den multihandicappede Ivan Isaenko boet på Mosyr Hospital for Alvorligt Syge Børn i Hviderusland. Ivan har ingen ben, én arm og 3 fingre, men hjernen fejler ingenting. Dagene bliver brugt med at læse russisk litteratur, se tv og onanere, men med anbringelsen af den leukæmiramte pige Polina, bliver Ivans rutiner forstyrret. Først til stor irritation for Ivan, men derefter går det op for ham, at Polina får ham til at føle noget, på et ellers følelsesforladt sted, hvor sygdom og død er dagligdag. Ivan kæmper derfor for at sikre Polinas overlevelse, som er dødsdømt fra starten. Det er Scott Stambachs debutroman

.

Humoristisk og spydig, men samtidig rørende fortælling. Selvom historien balancerer på kanten af at være young adult ift. emnerne om den første kærlighed, og sygdom og død, så er bogens niveau højt, bl.a. med mange litterære referencer til russisk litteratur, og Ivans højpandede ordforråd. Derfor henvender bogen sig mest til voksne læsere

.

 

Mig og Earl og den døende pige

---

---

 er en ungdomsroman hvor historien og dens opbygning i høj grad minder om Stambachs roman. 

Hvor skal vi hen, Far?

---

---

 har også en humoristisk tilgang til emnet om multihandicappede

.