Den storsnudede fugleunge

Parret har lavet flere børnebøger, senest Nisserne i kagehuset, 2005. Bogen, der egner sig til højtlæsning, er en god, lille historie om hvorfor fuglen, Homrai, gav sine efterkommere navnet næsehornsfugl. Lille Homrai praler med, at han er den flotteste og største. I hans slægt praler man aldrig, så hans far sender ham som straf ud på en farefuld færd for at finde et dyr han synes overgår ham selv. Med skib kommer han til Afrika, oplever dyrene på savannen, møder en hvid kvinde (Karen Blixen) og sin overmand, et næsehorn. Så rejser han hjem. Han må ikke fortælle om næsehornet, men gør det indirekte ved navneskiftet. Historien er fortalt i et roligt, varieret sprog med en del dialog. Der mangler dog efter min mening noget atmosfære. Oplevelser, der er tænkt spændende og farlige, bliver det ikke rigtig. Ninna Feldvoss har gennemillustreret bogen. Illustrationerne er et plus for den, og de og teksten udgør en harmonisk helhed. At hun kan tegne dyr, kendes fra Dyrejul, 2004. De og naturen er afbilledet i en naturalistisk streg, der rummer varme og liv i oliekridt i klare farver. Størrelsen varierer fra helsides til flere små. Bogen er trykt på glittet papir, og teksten er sat i en stor, åben sats. Forsiden viser fugleparret ved reden, bagsiden har tekstudsnit. Børn fra 5 år vil synes om fuglen, der oplever så meget, og de får også lidt faktuel viden om næsehornsfuglen.

Læs hele vurderingen