Den store trussel

Tegneserien Den store trussel er fra 1953, men bortset fra bil- og flymodeller ikke bundet af tidspunktet. Det er en spændende detektivhistorie, hvor journalisten Lefranc kommer på sporet afen forbryderbande, der truer Frankrigs sikkerhed. Enorme kræfter sættes ind, og et veritabelt militærangreb er højdepunkt - indtil forbryderchefen starter et missil, som skal ødelægge Paris.Slutningen er direkte svag og forargelig: Efter en paddehattesky i Kanalen og omtale af radioaktivitet samme sted fester man løs og fejrer sejren! Tegningerne er stærkt Tintin-prægede (Martin erelev af Hergé) men endnu mere detaljefyldte. Figurerne virker til gengæld næsten stivnede. Der er op til 15 billeder pr. side, og det giver for stor trængsel. Men hvor sker der meget på hver af de62 sider. Hvert billede er jo næsten en selvstændig handling. Kan man se bort fra ovennævnte svagheder, får man en spændingsladet handlingsserie over gennemsnitsniveauet. Den har et kvikt tempo tillæsere fra 12 års alderen.

Læs hele vurderingen

Reporteren Lefranc bliver ved en grænseovergang vidne til et tilfælde af guldsmugling. Han forfølger sagen, som fører ham direkte ind i en hvepserede af mystiske og uhyggelige forbrydelser. Engalning med drømme om at erobre magten i Frankrig og senere i hele verden, truer fra sit underjordiske fort med at udslette Paris. Militæret sættes ind, men lider store tab, og i sidste sekund erdet Lefranc, som redder Paris. At Martin, som også tegner Alix, har arbejdet sammen med Hergé, turde være kendt, og en sammenligning mellem Lefranc og Tintin er derfor nærliggende. Ser man bort frasuperskurkemotivet er Lefranc en mere realistisk serie end Tintin, hvad der dog ikke ubetinget er et plus. Tintin virker ofte bedre som et »rent« eventyr, befriet for tyngende beskrivelser afkonkrete samfundsforhold, hvorimod Martins Lefranc og Jacobs Blake og Mortimer af og til kan virke lidt »out of date«. Men ellers er der ikke grund til klage: tegninger, farvelægning, papir, tryk,oversættelse ogtekstning, alt er af den solide slags. Persontegningerne dog lidt stive, som det også er tilfældet i Alix. For store børn, unge og voksne.

Læs hele vurderingen