Bøger / faglitteratur / opskrifter

Den store julebog


Beskrivelse


Idéer og inspiration til hver dag i julemåneden for store og små, med fortællinger, sange, julelækkerier, julestads og historien om hvorfor vi fejrer jul.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 2009

af

af

Jette Andreasen

d. 6. feb. 2009

Med historier, bageopskrifter, noder, julepynt og spil er der lagt op til julerier for hele familien. Bogen skal formidles af de voksne og klipperierne er nok enkle, men kræver at man hjælpes ad, fx med at samle en sprælleengel.

De 24 kapitler indeholder tilsammen alt hvad man har brug for til fejringen af en traditionel jul. Begyndende med advent får man såvel baggrundsviden, som vejledning i at lave en adventskrans. Bogen igennem veksler information om traditioner med julesalmer, idéer til julepynt, spil og bageopskrifter. Hoveddelen består dog af julehistorier. De kendte af H.C. Andersen og Selma Lagerlöf, Krohns Peters jul og nyere af bl.a. Tine Lindhardt. Bogen er indbydende sat op og fyldt med store stemningsskabende fotos.

Der findes mange julebøger for hele familien, ofte med hovedvægt på julepynten. Denne bogs force er dens samling af alle de gode historier.

Hele familien kan få glæde af denne flotte julebog, som med sine mange historier især indbyder til oplæsning.