Bøger / faglitteratur / opskrifter

Den store bog om kager & desserter : 365 elskede klassikere og nye favoritter


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

Store kager ; Små kager ; Desserter ; Kiks, småkager og skærekager ; Kager til specielle lejligheder ; Børnekager og småkager


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. okt. 2010

af

af

Maria Björnsdóttir

d. 21. okt. 2010

Den store bog om kager & desserter er en meget indbydende bog med nemme, overskuelige opskrifter, som alle kan lave. Bogen har en fristende forside og kan benyttes af begyndere såvel som øvede kagebagere.

Bogen er forsynet med en praktisk spiralryg, så bogen kan ligge opslået på køkkenbordet. Foruden et særdeles informativt og brugbart indledende afsnit med mange praktiske råd om udstyr, opbevaring og problemløsning, de forskellige ingredienser og et par grundopskrifter, følger 6 forskellige kapitler og et register. Det er ikke alle opskrifter, der er illustreret, men de illustrationer der er, er meget fristende og alle opskrifterne er så velbeskrevne, at man ikke savner et billede. Der er mange klassiske kager og også mange af de populære cupcakes og muffins. Til mange af opskrifterne skal man benytte selvhævende mel. Der er dog en instruktion i, hvordan man selv nemt kan fremstille selvhævende mel, hvis man ikke kan skaffe det. Denne kogebog er et must for alle kage- og dessertelskere. Bogen bugner af lækre opskrifter og er nem at bruge.

Der findes rigtig mange kage- og dessertbøger, men denne er en af de bedre og kan bruges af alle, både garvede kagebagere og nybegyndere.

Et veritabelt overflødighedshorn af kager og desserter. En meget brugervenlig og indbydende bog, der uden tvivl vil blive manges favoritvalg i lang tid.