Bøger / skønlitteratur til børn / børnesange

Den store Åh abe! sangbog


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2004

af

af

Else Kristensen (skole)

d. 15. sep. 2004

I forordet gør redaktøren, Sten Wijkman Kjærsgård opmærksom på, at denne sangbog er baseret på materiale fra tidligere udgivelser. Flest sange er taget fra de to bøger med klassiske danske børnesange Børnesangene fra Åh Abe & Åh Papegøje! og Børnesangene fra Tangokat & Hej Frede!. Desuden er der hentet nyskrevne børnesange fra bogen i samme serie Børnesangene fra Hemli ̀Helikopter! & Tusindvis af is!, ligesom julesangene stammer fra sangbogen Det er risengrød. Der hører ikke en cd til denne udgivelse, så vil man høre melodierne, må man ty til de ovenfor nævnte udgivelser, men da det er de mest kendte og populære sange, der er udvalgt, klarer man sig nok uden i de fleste tilfælde. Der er lagt vægt på et brugervenligt nodebillede og på at finde sangbare og spillevenlige tonearter, så kun lidt øvede musikere kan være med. Det er i høj grad lykkedes, og sangbogen fremstår meget indbydende og lige til at bruge såvel i børneinstitutioner som i skolernes indskoling og hjemme i familiens skød. Illustrationerne er de kendte og elskede. Omslaget domineres af aben flankeret af andre kendte personer fra sangene, og det hele er peppet op af glimmerdrys. En indholdsfortegnelse med farvekoder, der viser på hvilke cdér, man kan finde sangene, findes på bogens sidste sider.