Den stjålne ild

I Et andet ansigt lod Poul Ørum hovedpersonen, overlærer Ronald Sørensen, trække sig tilbage til sit ensomt beliggende sommerhus for at finde sig selv. Det er i reglen dér, romaner plejer at ende, men Ørum er modig nok til at delagtiggøre os i resultatet af en sådan selvbesindelse. Ronald Sørensen skal både gennem et kortvarigt møde med sin fraseparerede kone (og hendes nye livsledsager), et dagelangt anfald af delirium, samt - som det væsentligste - et møde med en anden havarist: en neurotisk direktørfrue i et for længst forulykket ægteskab, før han opgiver sin eneboertilværelse med den erfaring, at »man skal kunne tåle at være den, man er« - dette kræver unægtelig også en viden om, hvem man er; men dertil har Ørums store forfatterskab med dets rigt nuancerede personskildringer jo nok kunnet være nogen til hjælp. Den stjålne ild har ikke så stort et persongalleri som Et andet ansigt, men den går dybere ind i personerne, især i hovedpersonen der gennemløber den vej, Ørum med etKierkegaard-citat viser i Et andet ansigt: »For at naae Sandheden maa man igjennem enhver Negativitet«.

Læs hele vurderingen