Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den Sorte Dame


Beskrivelse


Tilde elsker sin mystiske skole, selvom det spøger. En dag overtaler Sara fra tredje klasse Tilde og hendes venner til at lokke Den Sorte Dame frem - men det går ikke helt som forventet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2015

af

af

Boy Olesen

d. 2. sep. 2015

Gys og spænding fra start til slut, når man sammen med Tilde og Malte bevæger sig rundt på Tildes gamle skole, der er over 100 år gammel. For 7-8-årige, der er kommet godt i gang med læsningen.

Det knirker og knager på den gamle skole, og man kan høre nogen, der trækker vejret tungt. Lærer Magnus er flink, men bange for lydene fra spøgelserne. Der hænger billeder på gangen af lærere og elever fra gamle dage. Lærerne ser sure ud undtagen frøken Glad. Sara fra tredje lokker Tilde, Teo og Malte med ind på toilettet, for at de skal se Den Sorte Dame i spejlet. Der opstår panik og det er meget uhyggeligt.

Det er en rigtig god bog, med en meget spændende og fangende historie, som alle børn kan identificere sig med. De farvelagte tegninger er særdeles gode og udtryksfulde, og sammen med den veltilrettelagte tekst, et layout og et bogudstyr i top, er denne bog tæt på et pletskud.

Kan sammenlignes med Mareridt, der er i samme genre.