Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Den snu skrædder - og andre historier om Birbal og Akbar


Beskrivelse


22 historier om den indiske kejser Akbar den Store og hans kløgtige minister Birbal.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Elisabeth Bennetsen

2006

22 genfortalte historier om kejseren Akbar og hans højtelskede minister Birbal, som er to historiske personer fra Indien. Forfatteren har tidligere udgivet Den hovmodige elefant - og andre eventyr fra Indien (03/41). Birbal får humoristisk og utraditionelt vendt situationer og lærer kejseren og andre at se tingene på en anden måde. Der er fx historien om, hvordan han viser kejseren, hvor farligt det er for ham at gå rundt i byen klædt ud som en almindelig borger. Birbal klæder sig også ud og stjæler kejserens signetring, det eneste bevis han har på sin rang, så han kan se, hvor skrøbelig han er. Eller der er historien om, hvordan Birbal redder en tjener fra døden. Kejseren har en papegøje, som han er så glad for, at den der fortæller ham, at den er død, også skal dø. Fuglen dør naturligvis, men Birbal fortæller kejseren, at den bare mediterer, og da kejseren så selv udbryder, at den da klart er død, har han kun sig selv at straffe. Det er historier, som er både universelle og humoristiske, men det gammeldags og højtidelige sprog med indviklede sætninger og svære ord lægger sig som et filter mellem oplæser og især børnetilhørere. Aldersgruppen tipper jeg til at være fra 8 år. Bogens illustrationer er sirlige og blødt farvelagte.



Informationer og udgaver