Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den skjulte verden. 2. del


Beskrivelse


Tom er tilbage på museet, der er blevet renoveret. Pearls far og bror er blevet bortført af Toms gamle fjende Don Gervase Askary og måske holder han også Toms forældre som gidsler. Uden at vide hvem de kan stole på, drager de to børn ud på en tidsrejse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juni 2011

af

af

Martin W Hansen

d. 20. juni 2011

Da dette er anden del af et værk, vil denne titel udelukkende henvende sig til dem, der har læst det første bind. Derudover kan den begejstre dem, der kan lide historiske eventyr med fantastiske elementer, fra ca. 12 år og opefter. Bogen skal formidles som efterfølger til Museets hemmelighed, 2010 af samme forfatter.

Dette er anden del af Den skjulte verden, hvilket er vigtigt, at gøre brugeren opmærksom på, da bindet starter med kapitel 13. Der er ingen indledende tekst der beskriver hændelser i det foregående bind, så det er absolut nødvendigt at have læst dette, for at kunne få hele meningen i historien med. Handlingen er stadig fantastisk, og vor hovedperson har stadig problemer med billerne og Don Gervase, der nu er tættere på at overtage vor verden, end nogensinde før. Men undervejs får Tom også hjælp fra nye og gamle venner. Tekstene er forholdsvis let at læse og kendere af serien vil være godt underholdt. Bogen fremstår i et lækkert stift bind med en appellerende forside der lover eventyr og mystik. Bagsideteksten er spændende og beskriver indholdet godt.

Tidsrejsetemaet er også taget op i Qvistorff og Sharfs Det magiske ur.

Endnu et godt bind i serien, som dog rejser flere, spændende spørgsmål om den videre handling. Slutningen efterlader læseren uforløst og hungrende efter mere. Anbefalelsesværdig lystlæsning for folkebibliotekernes fantasy-læsere.