Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den sidste restaurant i universet


Beskrivelse


Science fiction. Usandsynlighedsrumskibet Guldhjertet og dets besætning af vakse galakse-blaffere når efter mange nervepirrende tids- og rumrejser den sidste restaurant i universet. Stedet hvor rejsende fra alle tider mødes.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jakob Glahn (skole)

d. 18. dec. 2018

Arthur og Trillian (tidligere jordboer) Ford Prefeckt (galakseblaffer) Marvin (depressiv robot) og Zaphod Beeblebrox (tidligere præsident for universet) fortsætter deres hæsblæsende eventyrgennem rummet, bl.a. ved hjælp af rumskibet Guldhjertet, der er drevet af usandsynlighedskraften. Deres hovedopgave er at finde spørgsmålet til svaret på meningen med livet. Svaret er 42, men manmangler et spørgsmål, der passer til. Undervejs besøger de Milliways - den sidste restaurant i universet. Her kan man samtidig med spisningen overvære universets undergang i et superdekadent miljø.Senere, mens Trillian og Zaphod besøger rummets hersker i et blikskur, havner Arthur og Ford på en ny model af Jorden( udslettet i bind 1) sammen med en flok bindegale individer som f.eks.marketingchefer, frisører, reklamekonsulenter og erhvervsvejledere. Dette bind er lige så hæsblæsende som bind 1. Vores jordiske liv karikeres groft, men med megen humor. Også i dette bind er detlykkedes oversætteren (H.Gilderdale) at få humoren til at fungere på dansk. Bogen kan anbefales til vore ældste science fiction-læsere. Fra femten år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Niels Pinholt

d. 18. dec. 2018

Anden del af Adams' tetralogi "Håndbog for vakse galakseblaffere". Håndbogen er en uundværlig følgesvend for alle, der vil finde meningen med livet og universet. I tilfælde afuoverensstemmelser mellem håndbogen og virkeligheden er det altid virkeligheden, der er forkert på den! - Arthur Dent, som er den eneste overlevende jordbo efter, at Jorden blev demoleret, da denlå i vejen for en interplanetarisk hurtigrute, bliver i bogstaveligste forstand hvirvlet ud i nye, absurde begivenheder i tid og rum. Glubske gyllebyllebøhler, quarkdrevne stjernebuggyer,dødbringende kill-ozap'er, rundkredspoeter fra Golgafrincham, katten Vorherre og Den store stærke Prosit er blot nogle få af de medvirkende elementer i denne rablende fabel, hvor det eneste væsen,der udviser normal menneskelig adfærd, er den surmulende robot Irving. Et handlingsreferat ligger lysår fra det mulige og ville i øvrigt være direkte fornærmende over for forfatteren. Meningen medbogen - udover det absurdt underholdende -fortaber sig i stjernetågerne. Et gigantisk, surrealistisk, humoristisk, ironisk og filosofisk syretrip i tid og rum. Bogen er i det sædvanlige, smukkeMizar-tryk og i øvrigt eminent oversat af Helle Gilderdale. For voksne og unge læsere med ironisk distance til genren.