Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Den russiske Barentsregion : billeder fra et senior rail gennem tajgaen med Stalins gamle jernbane


Beskrivelse


Forfatterens rejsedagbog fra en rejse i det nordlige Rusland.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. feb. 2011

af

af

Anny Skov Madsen

d. 15. feb. 2011

Bogen kan bruges som en meget kort introduktion til selv at rejse gennem den for mange ret ukendte russsiske del af Barentsregionen.

Forfatteren har gennem flere år rejst alene som pensionist gennem Barentsregionen, som er et regionalt samarbejde mellem Norge, Sverige, Finland (Nordkalotten)og den nordvestlige del af Rusland. På baggrund af sin seneste togrejse i den russiske del i 2009 har hun lidt indledende fakta og har ellers i dagbogsform beskrevet sine oplevelser. Dagbogen er suppleret med mange fotos især fra byerne, der fortæller om udviklingstendenserne, udbygningen af gasledningerne og bruddet mellem gammelt og nyt. Der er også et kapitel om samtidskunsten, som tager afsæt i den russiske folkekunst. Forfatteren er uddannet zoolog og har som senior foretaget rejsen alene.

Der er ikke andre rejsebeskrivelser eller guides til denne region på dansk.

Dagbogens korte form beskriver selve rejsens forløb og oplevelser forbundet hermed. Det bliver ligeledes til personlige betragtninger over levevilkår og udviklingen i regionen, men det hele forbliver i overfladen. Det er en noget privat udgivelse, der dog udmærker sig ved de mange små farvefotos.