Bøger / faglitteratur

Den rige mus og den fattige elefant : 45 års dansk bistand til Indien


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juni 2006

af

af

Kent Skov

d. 15. juni 2006

Bogens lidt kryptiske titel dækker over det mangeårige, men nu afsluttede danske offentligt støttede u-landsbistandsarbejde over for Indien. 45 års dansk bistand er nu efter indisk ønske indstillet. Det har givet anledning til denne bog, hvor en række erfarne medarbejdere på forskellige niveauer og i forskellige sammenhænge beskriver de meget forskellige initiativer og udviklingsprojekter, de har deltaget i gennem årene. Ved at samle de væsentligste eksempler - både vellykkede og mindre vellykkede - på dansk u-landsbistand fra et samlet område over en lang periode og på den måde vise spændvidden i donationer og aktiviteter, bliver bogen også en slags evaluering af forskellige typer af bistandsprojekter, hvor modtagersynspunkterne også er repræsenteret. Projekterne spænder fra ophjælpningsprojekter på teknologiområdet og landbrugsområdet med mejeribrug og vindmøller og drikkevand over etablering af værktøjscentre til sygdomsbekæmpende kampagner mod polio og spedalskhed. Den rigt illustrerede og velredigerede bog har også perspektiverende stof og er i sig selv en invitation til at læse om det globale arbejde, som Danmark er involveret i, men som kun i begrænset omfang er kendt af en bredere offentlighed herhjemme på det mere konkrete plan. Den er også rettet mod gymnasieelever og studerende inden for de relevante videregående studieområder samt politikere og nyhedsmedier.


Jyllands-posten

d. 26. sep. 2006

af

af

Lasse Nørgaard

d. 26. sep. 2006