Bøger / faglitteratur til børn

Den officielle EM-bog : UEFA EURO 2016 France


Beskrivelse


Gennemgang af spillestederne til EM 2016, kvalifikationsrunden og de enkelte deltagende hold. Med beskrivelse af europamesterskabernes historie og årets kamp-program.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2016

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 15. mar. 2016

EM i fodbold spilles i Frankrig mellem 10. juni og 10. juli. Bogen dækker alle aspekter af turneringen med analyser af holdene og deres chancer og med omtale af de bedste spillere. Kan læses fra ca. 12 år.

Denne bog handler om det kommende europamesterskab i fodbold i Frankrig i 2016. Bogen er en "officiel" EM-bog på den måde, at UEFA har givet udgiverne autorisation til udgivelsen. Bogen indledes med nogle kapitler om dette EM's forhistorie, spillestederne og franske fodboldhelte. Derefter følger to kapitler med en nøje gennemgang af kvalifikationsrunden og af de enkelte hold. Til slut et kapitel om europamesterskabernes historie og ét om rekorder og årets kamp-program.

Bogens temmelig omfangsrige tekst er velskrevet i en lidt frisk, sportsjournalistisk stil. Den er illustreret med et væld af flotte fotos og garneret med resultattabeller mv. Bagest kamp-program for årets EM med enkelte felter, som læseren selv kan udfylde.

Bogen kan minde om andre bøger om tidligere EM-turneringer som fx Alt om EM fra 2012. Nærværende bog er dog langt mere omfangsrig og sværere at læse.