Bøger / skønlitteratur til børn

Den lille røde trold driller sin ven


Beskrivelse


Billedbog. Den lille, røde trold er i drillehumør, og det går ud over hans ven, den gule snegl - men selv de bedst mente drillerier kan undertiden være for meget af det gode.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. aug. 2016

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 29. aug. 2016

Den lille, røde trold er tilbage med to små, lommevenlige billedbøger, der vil glæde de 3-5-årige og give anledning til gode snakke med deres voksne.

I "Den lille, røde trold driller sin ven" er den røde trold i drillehumør og bilder sin ven, den gule snegl ind, at de skal spise snegle til aftensmad. Mens trolden er ude, gemmer sneglen sig i frygt for selv at ende på tallerkenen. Den røde trold må ud og lede - og derpå forsikre sin ven om at det hele blot var for sjov. I "Den lille, røde trold vil flytte" finder venneparret på at de vil sælge deres hus og finde et nyt sted at bo. Det kan dog være svært at finde det helt rette hus; et der hverken er for lille, eller for stort, og hvor beliggenheden passer begge. Langt om længe finder vennerne dog det helt rigtige sted. Bøgernes format er lille, med helsides illustrationer og en kort tekst for neden på hver side. Bagsideteksterne beskriver med et lille rim bøgernes indhold.

Der er en fin sødme og humor i både streg og tekst og Dorte Karrebæk formår at fortælle store historier med ganske få ord. Her er meget at tale om og undre sig over. De forunderlige illustrationer gengiver på fineste vis karakterernes sindsstemninger og spiller flot sammen med teksten.

Bøgerne om den lille, røde trold er tidligere blevet sammenlignet med Birde Poulsens Frø & SkyggeNej! sagde Lilletrold, også om forholdet mellem to bedstevenner, og Kalle Güettler har skrevet flere troldehistorier, fx Nej! sagde LilletroldBøgerne om den lille, røde trold er tidligere blevet sammenlignet med Birde Poulsens Frø & Skygge, også om forholdet mellem to bedstevenner, og Kalle Güettler har skrevet flere troldehistorier, fx .